Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på +45 97 325 325
Aktiv i Saalbach

Aktiv i Saalbach

torsdag d. 23. november 2017

Når man holder sommerferie i Saalbach, er det ikke svært at få tiden til at gå. Der er så ufattelig mange forskellige aktiviteter, så det er svært at nøjes med 24 timer i døgnet og 7 dage i ugen.

Det store er selvfølgelig vandring og mountainbike, men der findes masser af andre aktiviteter i den hyggelige dal.

Jokerkortet.

Når man bor i Saalbach om sommeren får man udleveret et Jokerkort. I Saalbach har man nemlig fundet ud af, at folk rigtigt gerne vi være der om sommeren, når der er let adgang til forskellige aktiviteter. Det får man med Jokerkortet og mange er oven i købet gratis! F.eks. er alle lifte, som er i drift, gratis uanset, om man skal have sin mountainbike med, skal op til en spændende vandrerute eller bare vil op og nyde udsigten og tage liften ned igen.

Derudover er der et væld af andre aktiviteter, som man kan prøve med kortet.

Et af de mest uvurderlige er Kätp'n Hook-badelandet, som man kan benytte så meget man vil. Klimaet i Saalbach om sommeren er noget varmere end i Danmark, så der er god grund til at blive dyppet ind imellem. Der er wild water-kanal, et klatrenet, nogle store vandrutschebaner og beachvolleybaner ud over de klassiske temaer med spa, vandfald og 1000 m2 pools.

Hvad er i øvrigt en bedre afslutning på en lang vandre eller mountainbiketur, end at slappe af i det kølige vand og samtidig nyde udsigten til bjergene man netop har forceret.

Rejser man med børn, er badelandet også uundværligt og med jokerkortet kan man gå der hen fem gange om dagen uden at skulle spekulere på økonomien.

Vil man gerne prøve at vandre i bjergene, men er lidt usikker på at få begyndt, er der arrangeret guidede ture som også er gratis med Jokerkortet.

Der er fri afbenyttelse af to Tenniscentre, ligesom de to minigolfbaner i dalen er gratis at spille på.

Ligeledes kan man køre frit med bussen gennem dalen og også med det lille tog inderst i dalen.

 

Dertil kommer en masse aktiviteter, som man får reducerede priser på. Det gælder blandt andet paragliding, go karts, Offroad ATV, trætopvandring, bueskydning og mange andre aktiviteter.

 

Jokerkortet er kun for dem som bor på hotel i dalen og kan ikke købes af dagsgæster eller folk der bor udenfor dalen.

 

 

 

 

 

 

 

Fantastiske udflugtsmål.

Med bil kan man hurtigt komme rundt til en række spændende udflugtsmål.

Kun ganske få km. fra Saalbach, ligger et andet kendt skisportssted, Zell Am See. Den hyggelige by ved søen har i mange år været et yndet turistmål for dem, som vil opleve bjergene og den typiske østrigske stemning. Det er blandt andet et yndet mål for turister fra Mellemøsten, som kommer for at opleve de frodige bjerge og noget så (for dem) usædvanligt som sne og ind imellem regn!

Nyd en is på den hyggelige gågade eller langs søen. Men vær forberedt på, at der er mange mennesker i byen.

 

Ikke langt fra Zell am See ligger Kitzsteinhorn. Bjerget er 3027 meter højt og har dermed evigt sne. Der er bygget lifte, så man kan komme til toppen og opleve sne midt om sommeren. Udsigten heroppefra er naturligvis helt fantastisk og man kan se en stor del af Østrig.

 

Er man endnu mere eventyrslysten, kan man fra Bruck, lige bag ved Zell am See, komme på en ubeskrivelig tur i højalpint miljø¸. Den private betalingsvej, Grossglockner Hochalpenstrasse er vinterlukket, men byder om sommeren på en anbefalelsesværdig køretur højt op over bjergene. Heroppefra har man en formidable udsigt over Østrigs højeste bjerg Grossglockner. Vejen er 47 km og på de 25 af dem kører man over 2000 meters højde. Det højeste punkt på vejen (Hochtor-passet) er 2504 meter, men man kan lave en lille afstikker til Edelweissspitze, hvor man kommer op i 2572 meter!

En anden afstikker er til Franz Josefs Höhe. Herfra har man et helt unikt syn over Grossglockner og Østrigs største gletscher, Pasterze. Med en kabelbane, Grossglockner Gletscherbahn, kan man komme ned til gletscheren og gå på den. Desuden er der mange murmeldyr i området, noget som ikke mindst familiens yngste sætter pris på.

TIP:

Husk at tage Jokerkortet med på turen. Det giver rabat både til Hochalpenstrasse og kabelbanen!

Der er masser af andre aktiviteter og udflugtsmuligheder, når man er på ferie i Saalbach. Så uanset om man er til aktiv ferie eller oplevelsesferie, med eller uden børn er det et perfekt udgangspunkt og et sted som mange vender tilbage til, både sommer og vinter.

Find din cykeloplevelse i Saalbach her

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dine rejsedrømme opfyldt

Ved tilmelding accepterer du vores betingelser


Kommentarer
+45 97 325 325 Min billet
Skiferie - Højmark Rejser